Kunst & Kultur / Teater / HamletScenen
Biblioteker
Gallerier
Kenno's hjørne
Museer og Seværdigheder
Spillesteder
Teater
Toldkammeret

LOG IND

E-mail


Password




Opret bruger

Glemt password

LINKS

Helsingør Kommune

Turist links

Udvikling Nord

HamletScenen

Helsingør Kommunes Biblioteker

Helsingborg Kommune


TIP EN VEN

Tip en ven

BIOGRAFER

Cinema Center
Helsingør Skolebio

HamletScenen E-mail 
  |  Fakta | Nyheder | Kalender | Kontaktpersoner |

NYHEDER [ Modtag Nyhedsbrev ]  

Casper Crump og Rikke Lylloff i hovedrollerne på HamletScenen
13.03.19
Fra den 1. til 23. august 2019 danner Kronborg Slot endnu engang rammerne om den traditionsrige Shakespeare Festival, og nu løftes sløret for de to danske hovedrolleindehavere, der skal opføre HamletScenens egenproduktion af det højdramatiske kongedrama o

Når tæppet går for "Richard III" og dette års Shakespeare Festival, er det med to danske stjerneskuespillere i hovedrollerne.

 

Foto af Søren Meisner

 

Titelrollen som Richard III skal spilles af skuespiller Casper Crump, som har spillet store udenlandske roller blandt andet i Hollywood-filmen "The Legend of Tarzan" og i den amerikanske Netflix-serie Legends of Tomorrow. Sit gennembrud fik han med hovedrollen i Anders Walters Oscar-vindende kortfilm Helium, der åbnede op for den internationale karriere. Casper er uddannet fra Statens Teaterskole i 2008 og har stået på en lang række af landets teaterscener, indtil han rykkede til udlandet. Casper er i dag bosat i Indien, og med rollen som Richard III er det første gang, han er tilbage i dansk teater, siden han fik sit internationale gennembrud.

 

I hovedrollen som Lady Anne står ligeledes en skuespiller med international karakter. Rikke Lylloff er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 2004 og er blandt andet kendt fra tv-serien Borgen. Rikke har stået på de fleste af landets store teaterscener  blandt andet i Orestien? på Aarhus Teater, En skærsommernatsdrøm på Det Kongelige Teater, Hamlet på Mungo Park og været fastansat to år på Odense Teater, hvor hun blandt andet var hovedrolleindehaver i teatrets opsætninger af Tolstoj-værket Anna Karénina og von Triers Dogville.  Rikke var i en årrække bosat i New York, hvor hun spillede på diverse teaterscener. Når Rikke til sommer står på scenen på Kronborg Slot, er hun hjemvendt fra Tyskland, hvor hun de sidste to år har spillet hovedrollen i tv-serien Der Usedom Krimi 

 

Iscenesættelsen af HamletScenens egenproduktion ?Richard III er lagt i hænderne på teaterdirektør og kunstnerisk leder Lars Romann Engel, og scenografi og kostumer skabes af Catia Hauberg Engel. Lars har i de seneste 12 sæsoner opført talrige fortolkninger af Shakespeares mest populære værker på den spektakulære friluftsscene i Helsingør. Om valget af de to skuespillere siger han:

 

Casper og Rikke er to spændende skuespillere, som for mig begge repræsenterer et stort dramatisk talent koblet med et usædvanligt scenisk nærvær og sans for nuancer. En imponerende evne til at kalibrere deres udtryk på en sådan måde, at vi som publikum glemmer os selv og lader os overvælde af karakterernes overraskende skifte mellem lys og mørke. Jeg glæder mig usigeligt meget til at arbejde sammen med dem begge og i særdeleshed med alle de øvrige dygtige skuespillere i ensemblet.

 

Musikken til forestillingen står den danske komponist Mike Sheridan for. Mike Sheridan har været involveret i Shakespeare Festival flere gange tidligere og forstår således det dystopiske undergangsunivers, der omgiver forestillingen, til fulde. Mike Sheridan er en international anerkendt elektronisk musiker, producer, dj og komponist, som har lavet musik til blandt andet ballet og tv samt en lang række store produktioner. I 2008 udgav han sit debutalbum I Syv Sind og blev nomineret til blandt andet Årets Lytterhit og P3 Prisen ved P3 Guld og en Danish DeeJay Award. I april 2012 udgav han sit andet album Ved Første Øjekast.

 

Dette års egenproduktion understøtter tillige HamletScenens ønske om at hylde mangfoldighed på scenen, hvor også skuespillerne Keith Dunphy, David Toole, Jean St. Claire, Anne-Lise Gabold, Mads Knarreborg, Tony Bell, Jakob Femerling Andersen m.fl. medvirker.

 

Forestillingen har premiere torsdag den 1. august klokken 20 og er på engelsk med danske overtekster.

 

Om Shakespeare Festival

HamletScenen er Helsingør Kommunes egnsteater, som bl.a. hvert år i august står bag Shakespeare Festival på Kronborg Slot. Siden 2008 har instruktør Lars Romann Engel været direktør og kunstnerisk leder af HamletScenen.

 

Shakespeare Festival er en fejring af William Shakespeares værker, originalt friluftsteater og et mødested for Shakespeareentusiaster og andre nysgerrige fra hele verden. Her kan publikum opleve spektakulære og originale Shakespearefortolkninger, iscenesat og opført af nogle af tidens mest anerkendte teaterkunstnere.

 

Billetter til årets forestilling er i salg nu og kan købes på www.hamletscenen.dk.

 

Om Richard III i ny bearbejdning

Richard er anderledes. Det ved han kun alt for godt. Han har intet håb om at slippe ud af den kasse, de andres ord og blikke har spærret ham inde i. Han ser kun ét middel til at bryde ud af kassen og få den anerkendelse, han længes efter ? nemlig kronen, den højeste magt. Derfor beslutter han sig til at blive skurk og rydde alle konkurrenter af vejen. Det bliver et skæbnesvangert valg, som snart trækker ham selv og alle, han møder på sin vej, gennem et labyrintisk magtspil, som byder på sex, ydmygelse, mord og undergang. Richard III er teaterhistoriens måske ondeste skurk. Tør du se ham i øjnene?


www.hamletscenen.dk



SØG

Indtast søgeord



November 2019


Ma Ti On To Fr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930-
Forrige | Dagen i dag | Næste

NYHEDER

De skal udforme nyt sundhedshus
Det bliver entreprenørfirmaet Elindco, der skal stå for ...
EM i curling till Helsingborg 2019
EM går av stapeln 15-23 november 2019. Över 400 tävlande beräknas ...
Bestil tid og spring køen over i Borgerservice
Skal du have nyt pas eller kørekort, slipper du nu for at stå i ...
Fællesskaber, foreninger og familier skal tegne Toldkammeret fra 15. august
Et helt nyt rum åbner sig, når Helsingørs gamle kulturhus - ...