Amager Bakke vinder én af verdens mest prestigefyldte arkitekturprise

Foto: Rasmus Hjorthøj

BIG- Bjarke Ingels Groups designede Amager Bakke, også kendt som CopenHill, i København har vundet hovedprisen ’World Building of the Year’ ved en af verdens mest anerkendte prisuddelinger ’World Architecture Festival’.
Amager Bakke vandt kategorien ’Production, Energy & Recycling’ og gik dermed videre til hovedkategorien ’World Building of The Year’. Som vinderen af den globale pris blev Amager Bakke udvalgt blandt i alt 496 bygninger fra 62 lande af en international jury bestående af blandt andre: Christina Seilern – Principal, Studio Seilern Architects,  Abdelkader Damani – Frac Centre-Val de Loire | Biennale d’Architecture d’Orléans, Nuno Gonçalves Fontarra – Mecanoo, danske Kim Herforth Nielsen – Co-founder i 3xN og WAF’s programdirektør Paul Finch.

Ved den virtuelle prisoverrækkelse roste juryen projektet for at vise, hvordan arkitektur kan bidrage til at modvirke klimaforandringerne, at opfordre designindustrien til at kæmpe for de store ideer og ikke mindst, minde os om, at bygninger kan udfordre vanetænkning og skabe oplevelser for byens befolkning, der gør livet sjovere:
“CopenHill addresses the role of architecture in the new world of recycling and zero carbon. It treats infrastructure projects in a way which makes people say ‘Yes in my back yard’ rather than ‘no.’ It encourages designers to think beyond the brief, to argue for ideas, and to ride the tides of politics and economics in the pursuit of the socially beneficial. And it reminds us that buildings can be fun!,” sagde World Architecture Festival Program Director, Paul Finch.

CopenHill er det 14. projekt som har vundet titlen ’World Building of the Year’ siden festivalen løb af stablen første gang i 2008. CopenHill er designet af BIG-Bjarke Ingels Group og blevet til i samarbejde med SLA, AKT, Lüchinger+Meyer, MOE og Rambøll. Et 41,000m2 stort forbrændingsanlæg med en skibakke, vandrestier og klatrevæg på taget – og er indbegrebet af det BIG kalder hedonistisk bæredygtighed.

Første spadestik blev taget i 2013 og i 2019 slog bygningen dørene op. I forbindelse med åbningen udtalte Bjarke Ingels;

“Amager Bakke giver fysisk form til noget som indtil i dag helst skulle være usynligt for omverdenen – at det er det reneste affaldsenergianlæg i verden. Amager Bakke er så rent at vi har kunne gøre bygningen til attraktion for bylivet – man kan klatre på facaderne, vandre på taget og stå på ski ned af dets skrånende tagflader. Et klokkeklart eksempel på Hedonistisk Bæredygtighed – at en bæredygtig by ikke kun er bedre for miljøet – men også øger livsglæden for dens indbyggere.“  

Om prismodtagelsen siger partner og arkitekt hos BIG, David Zahle siger “Vi er meget stolte over, at så modigt et projekt, bliver lagt mærke til langt ud over Danmarks grænser. Det at kombinere bæredygtighed med bylivskvaliteter i sig selv er enormt vigtigt. Det er derfor en særlig ære at være med til at vise, at Danmark er et foregangsland indenfor bæredygtig byudvikling.”

World Architecture Festival er verdens største arkitekturfestival og afholder hvert år prisuddelingen. En række af BIG’s projekter er tidligere blevet hædret ved prisuddelingerne i løbet af årene: VM Bjerget i Ørestaden blev kåret til ’Verdens Bedste Boligbyggeri’ det første år festivalen blev afholdt – i 2008, og i 2010 fik ‘nabobyggeriet’ 8-tallet tildelt samme pris. Danmark’s Maritime Museum – Museet for Søfart vandt prisen som ’Årets Kulturbyggeri’ og Restaurant NOMA vandt prisen for ’Bedste Interiør’. I år blev World Architecture Festival afholdt online grundet Covid-19, så verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser stadig kunne uddeles. World Architecture Festival 2022 forventes at blive afholdt i Portugal.

FAKTA OM COPENHILL / AMAGER BAKKE
Navn: CopenHill / Amager Bakke
Type: International Arkitekturkonkurrence
Størrelse: 41,000 m/ 441,300 ft2
Sted: Copenhagen, Denmark
Kunde: Amager Ressourcecenter
Øvrige rådgivere: SLA, Lüchinger+Meyer, MOE, Rambøll, Jesper Kongshaug, BIG Ideas, AKT, Topotek 1, Man Made Land, Realities:United

Tak til: A.P Moller Fonden, Lokale- og Anlaegsfonden, Nordea Fonden, Fonden R98, Koebenhavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Taarnby Kommune, Dragor Kommune og Hvidovre Kommune
Foto: Rasmus Hjorthøj