HamletScenen: HELLIG-TREKONGERSAFTEN d. 19.11 – 11.12. 2022

EN JULEEVENTYRLIG DUKKETEATERFORESTILLING FOR HELE FAMILIEN

Julen er hjerternes fest, og her i Shakespeares elskelige kærlighedskomedie møder vi de unge og adelige tvillinger Viola og Sebastian. Grundet et dramatisk skibsforlis adskilles de fra hinanden, og genforenes lykkeligvis til slut efter en malstrøm af intriger, dobbeltspil og kærlighedsforviklinger.

Historien udspiller sig i en forunderlig juletid, hvor man troede på magiske juleånder, som fortryllede mennesker og blandt andet fik dem til at forelske sig. En hjertevarm juleforestilling med nykomponeret musik samt masser af kærlighedsdrama, skæve karakterer og sjove dukker, hvor kærligheden overvinder alt til sidst.

WORKSHOP EFTER FORESTILLINGEN
HamletScenen inviterer alle publikummer til hyggelig juleworkshop i umiddelbar forlængelse af dukketeaterforestillingen. Her vil skuespillerne med afsæt i den gamle juletradition ”at gå med rumlepotten” instruere alle til at skabe en nutidig version af denne finurlige ‘gnidetromme’. Alle små som store publikummer får altså selv lov til at prøve kræfter med at lave dette sjove instrument og kan tage det med hjem, når workshoppen er færdig.

‘Gnidetrommen’  havde i 1500-tallet den samme funktion som fyrværkeri, nemlig at jage overnaturlige væsner bort med øredøvende larm, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over dem i den magiske juletid fra Julenat og frem til Helligtrekongersaften.

Medvirkende: Lene Hummelshøj & Bo Carlsson
Forfatter: frit efter William Shakespeare
Instruktør: det kreative team
Scenograf: Christian Q. Clausen
Komponist: Claus Carlsen
Producent: HamletScenen

Læs mere om spilledage og billetbestilling på: www.hamletscenen.dk