Kronborg Julemarked: 26.-27. november + 3. -4. december

Juletog, julemand, koncerter, børneværksteder og julegaveshopping på Kronborg Slot d. 26. – 27. november og d. 3. – 4. december.

Lad julefreden sænke sig over Danmarks storslåede renæssanceslot. Slotsgården er julepyntet og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver spreder sig.

I de to første weekender af advent skaber Kronborg Slot rammen om et af Danmarks hyggeligste julemarkeder med kvalitetsvarer, madmarked og familiehygge. Børnene kan komme i julehumør med børneværksteder og højtlæsning. For de voksne gæster lokker Kronborg blandt andet med julejazz og gospelkoncerter.

Cirka 80 boder udenfor slottet
De mange spændende juleboder er udenfor slottet for at give mere plads til gæsterne og de mange kvalitetsvarer. I boderne kan man købe designvarer, tøj, smykker, legetøj, boligartikler, brugskunst, delikatesser til julebordet, juledekorationer og meget mere. Her kan man faktisk gøre alle sine juleindkøb på én gang!  

Jul, jul og atter jul
Tradition tro spilles både julejazz, synges Christmas Carols og afholdes gospelkoncerter.

Børn kan lave deres egne julegaver, julepynt og julegodter i slottets børneværksteder. Til de trætte børn er der højtlæsning af juleeventyr. Og ingen jul uden Julemanden, som er klar til at modtage de artige børns julegaveønsker.

PRAKTISK INFORMATION

Dato: 26.– 27. november og 3.- 4. december.
Åbningstid: Kl. 10:00 – 17:00
Ankomst-intervaller: Kl. 10:00-12:00, kl. 12:00-14:00 og kl. 14:00-17:00

Billetterne er delt op i ankomstintervaller for at sikre den gode oplevelse med plads til gæsterne. Som gæst skal man ankomme i det valgte tidsinterval, men er velkommen til at blive på slottet, så længe man har lyst.

Billetten giver adgang til julemarked, slottes kamre, sale, kasematter mv. samt udstillingen om ”Kongerækken”
www.kronborg.dk
Kronborg er desværre ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.