Nye åbningstider på Biblioteket Kulturværftet fra den 4.april

Fra 4. april 2022 ændres åbningstiderne på Biblioteket Kulturværftet. Fremover lukker biblioteket en time tidligere mandag og fredag kl. 18. Til gengæld holder biblioteket stadig åbent til kl. 20 om torsdagen.

Fra 4. april skal biblioteksbrugere, der skal hente en bog eller vil ose over boghylderne en mandag eller fredag, huske at lægge vejen forbi Biblioteket Kulturværftet lidt tidligere.
Biblioteket vil nemlig de to dage lukke en time tidligere, kl. 18. På tirsdage og onsdage holder biblioteket fortsat åbent til kl 19, mens der fortsat vil være åbent på biblioteket frem til kl. 20 om torsdagen.

De ændrede åbningstider sker på baggrund af Helsingør Byråds besparelser på biblioteksområdet, hvilket medfører færre bemandede åbningstider på biblioteket.

Bibliotekschef Søren Mørk Petersen understreger, at de nye åbningstider er blevet lagt på tidspunkter, hvor det er til gene for så få som muligt, og at biblioteksbrugerne stadigvæk har gode muligheder for at besøge Biblioteket Kulturværftet om aftenen: Vi er glade for fortsat at kunne holde åbent til kl. 20 om torsdagen, så vi kan støtte op om torsdags aftenåbent i hele Kulturhavnen. Det er derfor også denne aften, at mange af vores arrangementer ligger

Faktaboks:
Åbningstider Biblioteket Kulturværftet fra 4. april 2022

Mandag            08:00 – 18:00 Med betjening 10 – 18
Tirsdag               08:00 – 19:00 Med betjening 10 – 19
Onsdag              08:00 – 19:00 Med betjening 10 – 19
Torsdag             08:00 – 20:00 Med betjening 10 – 20
Fredag               08:00 – 18:00 Med betjening 10 – 18
Lørdag               10:00 – 16:00 Med betjening
Søndag              11:00 – 16:00 Med betjening

www.helsbib.dk