PASSAGE FESTIVAL 2024 d. 29. juli-3. august 2024

PASSAGE Festival præsenterer endnu engang internationale gadeteaterforestillinger af høj kunstnerisk kvalitet i Helsingør og omegn.

I slutningen af juli og starten af august kan man opleve spektakulært og excentrisk cirkus, klassisk gadeteater, stedsspecifikke forestillinger udviklet til festivalen, dans, koreografi og eksperimenterende scenekunst side om side. 50 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør i løbet af Passage Festival.

Find hele programmet for PASSAGE Festival 2024 på www.passagefestival.nu
Du kan også hente programmet som pdf HÉR.

PASSAGE Festival arrangeres af Helsingør Teater.
Festivalen er én af Nordeuropas største internationale gadeteaterfestivaler.

Festivalen er i 2024 støttet af Helsingør Kommune, Statens Kunstfond samt af EU kommissionens Creative Europe program og Bikubenfonden.