Forkæl familien og tag med til international mini-teaterfestival, når PASSAGE Festival igen rykker ind på Flynderupgård ved Espergærde i Pinsen.
PASSAGE Festival inviterer sammen med den historiske lystgård ved Espergærde, Flynderupgård, til to dage med både danske og internationale teaterforestillinger, kreative værksteder, legeområder, picnicområde og mulighed for både at medbringe sin egen madpakke eller tanke op med både mad fra grillen, kaffe og kager fra Flynderupgårds café og Kronborg Cup’s formidable pandekager.
SØNDAG 28. MAJ KL. 11:00-17:00
MANDAG 29. MAJ KL. 11:00-16:00
Der er fuldt program med 10 forskellige danske og internationale forestillinger spredt ud over begge dage, i både Flynderupgårds haver, lader og længer.
Læs mere: passage.nu