Museet for Søfart: Pristine Seas – vi skal passe på vores blå planet

I udstillingen Pristine Seas mødes du af fotografier der indkapsler og dokumenterer et stort beskyttelsesprojekt med verdens have i fokus.

National Geographic Society står både bag udstillingen og projektet, der med 36 videnskabelige ekspeditioner over hele kloden kæmper for at genskabe det uberørte hav – og lykkes med det.

Gennem smukke fotografier og film kan publikum følge ekspeditionsholdets rejser fra tropiske koralrev i Stillehavet til isbjergene i Antarktis.

Håbe for Havet   “Pristine Seas” har gennem 10 år udforsket de sidste vilde områder i verdenshavene, og med fotos, forskning og film dokumenteret, hvordan etablering af fredede havområder kan medvirke til at bevare og genoprette livet under havoverfladen.

Udstillingen giver indblik i de videnskabelige metoder og fartøjer, teamet anvender, og ikke mindst i havets utrolige liv og skønhed. Budskabet er, at vi skal passe på vores blå planet – vi får ikke en ny.

Bevaring af livet under Havoverfladen  Erfaringen fra ekspeditionerne viser, at hvis man freder områder i havet (marine protected areas) kan det medvirke til at bevare og genoprette livet under havoverfladen. Pristine Seas-teamet arbejder sammen med oprindelige befolkninger, lokalsamfund og lokale regeringer om etableringen af disse vigtige fredede områder.

Siden 2008 har Pristine Seas projektet bidraget til at skabe 25 fredede områder, som tilsammen dækker 6.5 millioner kvadratkilometer af klodens hav.
Den vilde Natur Det virker at frede havområder. I udstillingen kan du opleve hvordan havet har en forbløffende evne til at komme sig, hvis blot det får ro til det. Døde koralrev liver op igen, og fisk vender tilbage til de områder, hvor de ellers var udryddet af overfiskning. Den vilde natur kommer til live igen.

Udstillingen ‘Pristine Seas’ kan opleves indtil 1. marts 2025.

Læs mere: www.mfs.dk