Biblioteket Kulturværftet: Vinylcafe om Brian Eno

Ambientmusikeren Christian Stadsgaard har i mange år drevet det internationalt anerkendte pladeselskab Posh Isolation, som primært har udgivet elektronisk musik, især inden for genren ambient.
Han vil denne fredag eftermiddag spille en række af Brian Enos højdepunkter samt nogle personlige favoritter.

Brian Eno
Eno er i dag kendt som en af de vigtigste producere i moderne musik. Han har samarbejdet med store kunstnere som David Bowie, Talking Heads, Laurie Anderson og U2, men også mindre kendte musikere, som tyske Cluster og Harmonia, og er lige nu aktuel med det meget roste album FOREVERANDEVERNOMORE.

Ambientmusik
Ambientmusik er et begreb opfundet af musikeren og produceren Brian Eno tilbage i 1978. Genren har sine rødder hos komponisten Erik Satie og dennes såkaldte ’Møbelmusik’ fra 1917; en slags baggrundsmusik, som umærkeligt skulle smelte ind i miljøet.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.
Fredag 03-02-2023 kl. 17 – 18

Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

Venlig hilsen
www.helsbib.dk