Cykelløbet Post Danmark Rundt afsluttes i Helsingør med enkeltstart

Helsingør Kommune er vært og medarrangør af løbet, som også er femte og sidste etape af dette års PostNord Danmark Rundt.

Oplev cykelfesten på nærmeste hold

Kom og vær med til at skabe den fedeste cykelstemning, når nogle af verdens bedste cykelryttere lægger vejen forbi vores by – med start og mål ved Kulturværftet. Tag dannebrog under armen og gør klar til at heppe på verdensstjernerne for eksempel ved krydset I.L. Tvedes Vej/Nygade eller ved startfeltet på Allégade ved Kulturværftet.

Kom i god tid og lad gerne bilen stå derhjemme, hvis muligt. Tog, bus eller cykel er oplagte transportmidler denne dag.

Tidsplan

  • Kl. ca. 13.00
    Første rytter starter på Allégade i Helsingør
  • Kl. ca. 15.25
    Sidste rytter starter på Allégade
  • Kl. ca. 15.45
    Sidste rytter kommer i mål ved Kulturværftet
  • Kl. 16.00
    Sejrsceremoni på scenen ved Kulturværftet

Enkeltstarten sendes live på DR1 fra kl 13.

Trafikinfo og parkering

Enkeltstarten har start- og målområde ved Kulturværftet. Fra Kulturværftet går ruten via Allégade, Kronborgvej/I.L. Tvedes Vej, Nygade, Møllebakken, Esrumvej, Hellebækvej, Nørrelykkevej, Karlsgårdsvej, Rødegårdsvej og tilbage til Helsingør.

Af hensyn til sikkerheden for ryttere og trafikanter vil vejene på cykelruten vil være lukkede mellem kl. 10.00-16.30. De berørte områder ved og omkring Kulturværftet afspærres fra kl. 06.00-21.00.

På de lukkede veje op til ruten bliver opsat afspærring. Man kan orientere sig om de trafikale forhold på de informationstavler og skilte, der sættes op i dagene op til løbet.

Gode råd til løbsdagen

• Stil bilen uden for ruten i god tid inden løbet
• Kør hjemmefra i god tid
• Følg henvisninger fra politi, hjemmeværn, trafikofficials og frivillige vagter til alternative ruter
• Spørg til råds om, hvor du som gående eller cyklist kan krydse ruten
• Benyt offentlig transport – på MOVIAS og lokalebanens hjemmesider kan du se køreplaner for de omlagte og ændrede ruter.
Foto: Postdanmark
Kilde: Helsingør Kommune