Danmarks Tekniske Museum: Årets store modeljernbanetræf

Kan du li’ tog? Altså rigtig mange tog i små størrelser? Så kan du ikke komme udenom årets store modeljernbanetræf den 10. og 11. september, hvor hele museet bliver indtaget af modeljernbaner og entusiaster. Der vil være store anlæg med masser af lange togsæt, små baner med mange detaljer og tog så langt øjet rækker. Træffet er en oplevelse for både store og små, så inviter gerne hele familien med.

Modeljernbanetræf for små og store

Praktisk information: Modeljernbanetræffet finder sted 10. og 11. september fra kl. 10 til 17 begge dage.

Danmarks Tekniske Museum har åbent tirsdag til søndag fra kl. 10 til 17. Entré 110 kr. for voksne og børn under 18 er gratis. Museet ligger ca. 40 minutters kørsel fra København, og der er gratis parkering ved museet. Af offentlig transport holder busserne 803, 353, 390R nær museet. Se også www.tekniskmuseum.dk