Foredrag på Marienlyst Slot

Haveselskabet Nordsjælland og Marienlyst Slots Venner inviterer til et spændende arrangement søndag den 3. april 2022 Kl. 14.00.
Med afsæt i de historiske haver, der omgiver Marienlyst Slot, vil en af landets dygtige havehistorikere, Ole Fournais, gennem tegninger og billeder fortælle om nogle af de klassiske havestilarter i Europa.
Ole Fournais er cand.mag. i historie, nordisk sprog og litteratur. Gennem 35 år som underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus har han specialiseret sig i “Havekunstens historie”. Ole Fournais holder også havehistoriske foredrag på Folkeuniversitetet og er desuden rejseleder med speciale i haverejser.
Foredraget varer ca. 2 timer, og billetprisen er kr. 60,- inkl. en forfriskning i pausen. Bemærk, at dørene åbnes ½ time før arrangementet.
Billetter købes online via dette link: Billetto
Der er parkeringspladser på den offentlige parkeringsplads med indkørsel fra Lappen v/ Classensvej samt på Slotsvej. Husk, at Slotsgårdens parkeringsplads er privat område. Foto: Marienlyst Slots Venner
www.marienlyst.nu