Forfatterevent på Espergærde Bibliotek

Hekse, mord og dødstrusler i Helsingør – Lørdag den 5. februar kl. 13-15 Med sådanne voldsomme begivenheder kickstarter Espergærde Bibliotek årets arrangementer hvor du nemlig kan opleve de lokale forfattere Birgitte Jørkov, Martin Davidsen og Lone Hvass i samtaler om vores uroplagede sundby i 1500-1600 tallet.

De to krimiforfattere Birgitte Jørkov og Martin Davidsen tager os med deres krimier ’Magt over Ret’ og ’Døden på den gustengule hest’ med tilbage til starten af 1500-tallet før reformationen . Begge krimier udspiller sig i Helsingør i starten af 1500-tallet før reformationen. Her oplever bogbindere, øl-koner, gejstlige og andre gode borgere en hverdag med mord og trusler på livet, hvor enevældige magthavere styrer byens borgere.

Efter en kort pause fortsætter programmet med et interview med forfatter og tidligere museumsleder, Lone Hvass, som er aktuel med fagbogen ’Trolddom i en dansk købstad’. Bogen gennemgår den grusomme historie om trolddomsprocesserne i 1625-26, der førte til, at otte kvinder blev brændt på bålet i Helsingør. Martin Davidsen interviewer Lone Hvass.

Imellem de to samtaler byder biblioteket på en kop kaffe eller te. Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding er nødvendig. Gratis billetter kan hentes på helsbib.dk eller billetten.dk.

Du kan læse mere om Birgitte Jørkov, Martin Davidsen og Lone Hvass på Lokal Forfatterweb, som kan ses på helsbib.dk.