Lokal forfatterdag på Espergærde Bibliotek
12 lokale forfattere vil på Lokal Bogdag indtage Espergærde Bibliotek med et program der spænder bredt- lige fra samtaler om katastrofer og hæsblæsende krimier til kreative skrivesteder og en tur bag Kronborgs facader.
I interviews og samtaler med andre forfattere vil forfatterne præsentere deres seneste bog. Du kan også besøge Oplæsningscaféen, hvor forfattere læser højt af deres digte og romaner. Oversættelsen af Euklids ‘Elementer’ præsenteres og en ung debutant skruer op for uhyggen med horrorhistorier.