MIKROBRYG, HÅNDBRYG OG KLOSTERBRYG

Klosterbryg, håndbryg & mikrobryg Øl er noget særligt, og det vidste og ved munkene godt. Vi hylder munkenes stolte bryggetradition og stiller skarpt på det verdensberømte klosterøl – den særlige smag og unikke historie. Mød også professionelle brygmestre og entusiastiske håndbryggere, for hvem øl er mere end en læskedrik; det er en passion.

MIKROBRYG, HÅNDBRYG OG KLOSTERBRYG
Mød brygmestrene fra lokale mikrobryggerier. Smag deres øl og få en snak om humle, gær, smagstilsætninger og meget andet. Svinger du forbi håndbryggerne, smager du med garanti noget, du ikke har smagt før! Her kan både den garvede brygger og den nysgerrige ølaspirant blive klogere på typer af øl og selve ølbrygningen.

I Klosterøl-afdelingen deler fagkyndige ud af viden og smagsprøver på Klosterøl fra hele verden – Belgiske trappistøl, polsk munkebryg og øl brygget efter historiske opskrifter.

ØLCAFÉ OG BUTIK
Bliver du sulten, kan du få ”hurtig” mad udenfor, eller du kan slå dig ned i caféen der serverer øllede retter – hvor du med garanti får gris på gaflen! Butikken har som altid lækre varer på hylderne – blandt andet trappistøl og Esrum Klosters egne øl.

PRISVINDENDE ØLFESTIVAL
De Danske Ølentusiaster udpegede i efteråret 2017 Esrum Kloster som modtagere af den regionale ølpris som tak for den engagerede indsats for mangfoldigheden og spændvidden i øllets verden. Og man går ikke forgæves i år til Ølfestivalen, der er en hyldest til vores kulturs måske vigtigste ikon: øllet!

TIDSPUNKT:
Fredag 24. september kl. 15-20
Lørdag 25. september kl. 11-20

ENTRÉ: (Billetten gælder til begge dage)
225,- (inkl. smageglas og 10 smagepoletter)