Skattejagt: Frederik Cilius & Phillip Faber på opdagelse hos M/S Helsingør

For hvad sker der, når et TV- hold slipper satirikeren Frederik Cilius og den folkekære Phillip Faber løs i M/S Museet for Søfarts samling?
Kan søfartshistorie være erotisk og få en dirigent til at græde – og hvordan ser en udstilling om søfart ud, når Cilius og Faber er kuratorer?

Det fik vi og resten af Danmark svar på i tirsdags, da DR havde premiere på en ny sæson af succesprogrammet ‘Skattejagt på museet’. M/S Museet for Søfart er vært for det  første program i serien, hvor seks kendte par dykker ned i forskellige museers arkiver på jagt efter skjulte genstande, hemmeligheder og historier for til sidst at sammensætte deres egen udstilling.

Du kan se programmet på DR1 her.

M/S har fundet plads til makkersparrets udstilling, om end i et lidt mindre format, så alle får mulighed for at opleve resultatet af Frederik Cilius’ og Phillip Fabers skattejagt.
Udstillingen “NÅR NØDDEN ER STØRST” kan ses på M/S Muset for Søfart fra d. 16. august og frem til d. 23. oktober i år.