Slægtforskning

Årets første kurser starter tirsdag efter efterårsferien, dels på Espergærde Bibliotek fra kl. 10 – 12 og dels online fra kl. 16 – 18. Onlineholdet har p.t. flest tilmeldinger, et kursus, der kan følges i hele landet.

Slægtsforskernørden er Bent Jeppesen fra Espergærde. Han er tidligere lærer og teaterchef i Helsingør. Efter sin pensionering har han kastet sig over slægtsforskningen, har i en årrække været med i bestyrelsen for Danske Slægtsforskere Helsingør, det tidligere DIS-Helsingør. Bent Jeppesen har de sidste fem-seks år undervist i slægtsforskning på Espergærde Bibliotek, ligesom han stod i spidsen for den Slægtsforskercafe, som slægtsforskerne drev i samarbejde med biblioteket. Aktuelt skal nørden efter efterårsferien i gang med to kurser for begyndere i slægtsforskning, et kursus på Espergærde Bibliotek og et kursus online. Onlinekurset blev aktuel under Corona-perioden, og det viste sig at være en god løsning. Kursisterne har været godt tilfredse, og der har været elever fra hele landet, samt et par fra Skåne. Kurserne arrangeres af LOF i samarbejde med Danske Slægtsforskere Helsingør og man kan læse mere på LOF’s hjemmeside

Hvad er det, der gør slægtsforskning spændende?
Det er ikke alene det at finde ud af, hvor lang tilbage du kan komme i slægten. Det er også den historie, der ligger bag. Det er at finde ud af, at ens tipoldeforældre havde måske 11 børn, hvoraf 5 døde inden de var et år gammel, det er at finde ud af, af en anden tipoldefar døde af typhus på et lazaret langt fra hjemmet efter krigen i 1864, og det kan være at tiptipoldefars svigerinde var møllerenken, som tog livet af begge sine mænd med rottegift og som døde som livstidsfange i kvindefængslet ”Stokhuset” i København. Man kan også bruge meget tid på at finde forældrene til de børn, som er født udenfor ægteskabet. Måske finder man disse efterkommere som udvandrere til USA eller Argentina.

Hvor langt i tiden er du nu tilbage?
Det korte svar er 1336, hvor Tore på Ims blev født på Benkestok i Rogaland i Norge. Han er ane 50008 efter min hustrus morfar, så teoretisk er han blandt 400.000 aner, hvis jeg kunne gå 16 slægtled tilbage i hele min familie. Men de fleste grene er på 7-8 slægtled. Men for mig drejer det sig ikke om at komme langt tilbage. Jeg vil have ”kød” på mine forfædre, noget om, hvad de levede af, hvor de boede.

Hvor finder du oplysningerne?
I gamle dage måtte slægtsforskerne drage til et af vores landsarkiver for selv at slå op i kirkebøgerne. Jeg har hørt om slægtsforskere, som tog til Viborg i sommerferien for at gå på arkivet. I dag foregår det meste online foran skærmen derhjemme med adgang til kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifter, ejendomsoplysninger, dødsattester og meget mere. Vi har også adgang til gamle matrikelkort og målebordsblade. På Slægtsforskernes bibliotek har vi adgang til over 22.500 titler på bøger, som vi kan søge i. Således er der over 7000 hit, når man søger på ordet ”Helsingør”

Men engang imellem må man dog på Rigsarkivet. Forleden var jeg inde for at få kendskab til et grundlovsforhør i 1941, ligesom jeg var på det Kgl. Bibliotek for at finde artikler i gamle aviser fra de sidste 100 år. Aviser, der er ældre end 100 år kan man læse på internettet.

Samarbejder du med andre slægtsforskere?
Ja, det gør vi i Danske Slægtsforskere Helsingør, som har omkring 100 medlemmer. I vinterhalvåret mødes vi hver anden tirsdag fra kl. 9 til 12 for at forske sammen og hver for sig. Derudover er der hen over vinteren 4-5 foredragsaftner, og foreningen har også samarbejde med slægtsforskerne i Skåne. Man kan læse om den lokale forening på www.slaegt.dk/Helsingor.

Det er simpelthen dødspændende af slægtsforske, slutter Bent Jeppesen