Søuhyrer og havmonstre indtager M/S i Påskeferien

Påsken er måske nok påskeharernes højtid, men er du klar på lidt mere eventyr, så tag et smut forbi M/S hvor søuhyrer og havmonstre har indtaget museet. Havet og søfarten har i tidernes løb givet anledning til myter og forestillinger om de mest fantastiske væsener. Søuhyrer, der giver påskeharen baghjul!

På M/S kan du i påsken møde nogle af de fantastiske væsener, når du som en ægte opdagelsesrejsende, udstyret med et smukt (og helt gratis) kort, bevæger dig gennem museets udstillinger. Find søuhyrerne der angriber vores skibe og oplev vores stemningsfulde havfolk-univers.  Du får naturligvis kortet med hjem, så du kan hænge det op på dit værelse.

I sømandsværkstedet kan du lave store flotte søuhyreæg, det koster kun 20 kr., farvelægge søuhyrerne fra kortet, eller tegne dine helt egne søuhyrer! Herudover kan du naturligvis bygge et flot drømmeskib eller containerskib (45 kr. pr. stk.) og lave en M/S Lanterne.
Læs mere på: mfs.dk