Stort julemarked på Kronborg d. 2.. og 3. december 2023

vi åbner de røde porte til “Jul på Kronborg” – vores årlige julemarked, hvor du kan shoppe i boder, lytte til julegospel, jazz og andre hyggelige koncerter, klippe-klistre, danse om juletræet, møde julemanden

I weekenderne 25.-26. november og 2.-3. december åbner vi portene for årets julemarked på Kronborg.

Til ‘Jul på Kronborg’ kan du forvente et livligt marked med mange boder, hvor du kan hente masser inspiration til julegaverne – her kan du nemlig shoppe alt fra smykker og kvalitetsprodukter til velsmagende madvarer, julepynt og bløde bambussokker – her er noget for enhver smag.

Slottet danner også rammen for hyggelige julekoncerter, hvor du bl.a. kan opleve smukke toner fra violinist Michala Høj, mærke energien fra vores gospelkor eller nyde den intime stemning til julejazzkoncerterne.

Der er selvfølgelig også både julemand og juletræsdans, historiefortællinger og så er der også plads til fordybelse for hele familien i vores klippe-klistre-værksted, hvor I sammen kan flette julehjerter og kræmmerhuse.

Hele Kronborg Slot vil være åbent på dagen, så gå ikke glip af vores nye spændende udstilling “Evigt og altid Kronborg”, hvor det er danskernes Kronborg-historier, der er i fokus. I kan også dykke ned i dybet og besøge vores populære ‘Monster’-udstilling, der er en god anledning til at få talt om de bøvlede følelser, som vi alle, både voksne og børn, mærker af og til.

Følg med her, for opdateringer om program, aktiviteter og billetsalg, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via www.kronborg.dk for at få besked om billetsalget i god tid.

Med et årskort til Kronborg, kan du booke en gratis billet til “Jul på Kronborg” (Brug rabatkode: ÅRSKORTJUL)

Vi glæder os til at se jer til ‘Jul på Kronborg’!

NB.: Vores julemarked er traditionelt meget velbesøgt, og derfor opfordrer vi til at I benytter offentlig transport på dagen, hvis muligt, da der er et begrænset antal p-pladser.

Køb billet til julemarked

Køb årskort

www.kronborg.dk