Byvandring med Københavns Museum

Kom i julestemning på Københavns Museums julebyvandring. Få historien om dengang det første juletræ blev tændt i København tilbage i 1811 og hør historien om det kæmpe juletræ, som hvert år bliver rejst på Rådhuspladsen. Og ved du, hvor Nissestræde lå? Hør også om, hvordan vi i dag stadig holder fast i vikingernes traditioner omkring jul, men samtidigt tilføjer nye traditioner som Luciaoptog til vands. Bliv klogere på hovedstadens julehistorie på denne hyggelige juletur rundt i byens gader og stræder.
I tilfælde af ”dansk julevejr”, husk regntøj eller paraply!
Målgruppe: Børn og voksne

Tidspunkt: Hver lørdag kl. 13 fra 20. november til 18. december. Derudover i juleferien 20., 21., 22. og 27., 28., 29., 30. december – Varighed ca. 1½ time

Startsted: På Rådhuspladsen ved Metrostations-opgangen tættest ved Strøget (NB! Turen slutter på Kongens Nytorv)

Pris: Voksne 75 kr., børn og unge under 18 år kr. 40

Læs mere på www.copenhagen.dk